
Råhuse
ID-MedByg leverer færdige vægelementer, både ydervægge og skillevægge, tagkonstruktion samt monterede vinduer. Dette gør, at byggeriet kan lukkes i løbet af 1-2 dage, hvilket sikrer et tørt byggeri, samt en kortere byggeperiode, da udtørringstiden er meget kort. Da byggeriet er tørt fra starten af, slipper du for at skulle bekymre dig om råd og svamp.
Lette yder- og skillevægge i træ med isolering. Væggene er beklædt med Fermacell indvendigt. Elementerne er isolerede efter gældende energikrav, og kan naturligvis isoleres mere, hvis dette ønskes. Elementerne er produceret på fabrik under kontrollerede forhold mht. fugt mm. Fragt og kran er inkluderet i prisen.
Tagkontruktionen kan enten leveres som en spærløsning eller færdige tagkassetter.
Man har mulighed for selv at montere de færdige elementer på byggepladsen, eller betale et montagehold til at montere elementerne. Der medfølger en montagekasse med specialskruer, fugemasse mm til montage på byggepladsen.
Elementerne leveres på pladsen med vinduerne monteret, dog skal store vinduespartier monteres på byggepladsen, da elementerne der er forberedte til store vinduespartier kan være ustabile under transport. Vinduerne er med 3-lags glas i træ/alu.


